Indhold
Fakta om bogen
- Indbinding: 4. udg. 2012
- Antal sider: 269
- Bestillingsnummer: 269688
Stop overgreb og vanrøgt
Anne Dannheiser Dolberg har været pædagog i 12 år og har diplom i specialpædagogik. Om sit job fortæller hun: "Jeg er støttepædagog i daginstitutionen, hvor mine arbejdsopgaver er at skabe udvikling hos børn med særlige behov og en anden del af min stilling er at vejlede pædagoger i daginstitutionen i forhold til børn med særlige behov - det spænder bredt."
Som medlem af Bogklubbens læserpanel præsenterer hun her månedens bog:
Børn kan lide af flere former for omsorgssvigt - fysiske overgreb, følelsesmæssig vanrøgt, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. Uanset formen har disse svigt alvorlige konsekvenser for børns psykiske, sociale og ikke mindst kognitive udvikling.
Erkendelse af omsorgssvigt og børnemishandling stiller os over for store personlige og faglige udfordringer. Omsorgssvigt er en grundbog for alle, som i deres daglige arbejde møder børn, der er udsat for vanrøgt, psykiske, fysiske og/eller seksuelle overgreb.
Omsorgssvigt 2 er andet og sidste bind af den fjerde udgave af Kari Killéns klassiske grundbog om omsorgssvigt. I dette andet bind er der fokus på handling og behandling.
Kari Killén argumenterer for en helhedsorienteret og differentieret tilgang som forudsætning for en vellykket intervention, hvor forskning i omsorgssvigt, tilknytning og nyere hjerneforskning danner grundlaget for relevante behandlingsstrategier over for belastede familier.
Den helhedsorienterede tilgang lægger vægt på forældrenes inddragelse i samarbejdet, og bogen beskriver, hvordan du som professionel skaber kontakt og motiverer forældrene til at samarbejde med hjælpeapparatet, dvs. daginstitution, skole, socialforvaltning m.fl.
Bogen giver en større forståelse af omsorgssvigt og håndteringen af en individuel, men også en samfundsmæssig problemstilling.
4. udg. 2012
Omslag: Ida Balslev-Olesen; oversat af Bjørn Nake
Læs her, hvad Kari Killén skriver i forordet til dette andet bind af 4. udgave af Omsorgssvigt:
"Der er gået 18 år, siden første udgave af Omsorgssvigt er alles ansvar udkom, og der er gået fem år, siden den sidst blev revideret. Bogen bruges i en række lande inden for de fleste uddannelser, der har at gøre med forældre-barn-relationer.Den helhedsmodel, der ligger til grund for fremstillingen, er i de forløbne år blevet yderligere bekræftet af forskere og praktikere. Der er for tiden livlig aktivitet, når det drejer sig om at integrere teori om omsorgssvigt, tilknytningsteori og hjerne- og traumeforskning. Dette afspejles i såvel forskning som klinisk arbejde. Det vil også afspejles i denne fjerde udgave af bogen. Det er sket meget siden forrige udgave - både samfunds- og forskningsmæssigt- som kræver, at bogen revideres endnu en gang. Mit nære samarbejde med praksisfeltet, i forbindelse med forskning, supervision, konsultation og nu også metodeudvikling med henblik på arbejde med alvorligt psykosocialt belastede familier, viser mig, at bogen stadig er vigtig for mange mennesker. Det bekræftes af mange positive tilbagemeldinger og anmeldelser.
Omsorgssvigt II - Praksis og ansvar beskæftiger sig med et bredt spektrum af (be)handling, måder hvorpå de forskellige faggrupper kan bidrage til at hjælpe forældre og børn. I Omsorgssvigt I viser jeg, hvordan kontaktetablering og undersøgelse går hånd i hånd. I denne bog går jeg videre og viser, hvordan undersøgelsessituationen kan bruges terapeutisk. Mit arbejde med metodeudvikling med henblik på arbejdet med familier med rusmiddelproblemer, psykiske lidelser, partnervold og andre alvorligt psykosocialt belastede familier gennem de senere år afspejles i denne bog.
[...] Tilgangene repræsenterer en videreudvikling af tidligere metoder og integration af nye. Vi har ikke smidt barnet ud med badevandet. Denne videreudvikling og integration omfatter blandt andet en modifikation af tilknytningsteoretisk forankrede forskningsværktøjer til terapeutisk brug."
- Fra bogen side 9-10
Kari Killén
Kari Killén er professor og socionom med videreuddannelse i børne- og ungdomspsykiatrisk behandling i USA og England.
Hun har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, og hun har skrevet en række lærebøger. I 1988 fik hun en doktorgrad for afhandlingen Omsorgssvikt og barnemishandling.Din anmeldelse af Omsorgssvigt 2
For at afgive en anmeldelse af Omsorgssvigt 2, skal du være logget ind først.


