NYHED

Robusthed

af Poul Lundgaard Bak

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Styrk robustheden

Vil du gerne have konkrete værktøjer til at arbejde med robusthed - både i alment trivselsarbejde og sundhedsfremme, og i forhold til specifikke udfordringer?

At være robust handler dybest set om at kende og mærke sig selv, også når det gælder om at sige nej til urimelige krav, pres og et alt for højt tempo. I den betydning handler robusthed om alt andet end "galvanisering", dvs. at man skal tåle alt og finde sig i alt.

Robusthed er en redskabsbog, der netop sigter på at formidle forskningsforankret viden, praktiske erfaringer og fortællinger om tankevækkende oplevelser i mødet med børn og unge. Det er danske og grønlandske fagpersoner, der fortæller om deres arbejde med robusthed i et hverdags- og billedsprog, som gør bogens redskaber brugbare for alle.

Robusthed er en stærk bog, der både kan være inspiration og give konkrete værktøjer til alle, der har brug for at have kendskab til børn og robusthed.

Omslag: Christinna Lykkegaard Nilsson

Bestillingsnr: 304311
Antal sider: 203
Fakta: Hæftet, 1. udg. 2017

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Poul Lundgaard Bak

Poul Lundgaard Bak, som har redigeret Robusthed, er overlæge og forsker i forskningsprogrammet for Mental Børnesundhed, herunder Robusthedsprogrammet Robusthed.dk, som er et dansk udviklet videns- og inspirationsprogram om robusthed, som bygger på anerkendt viden fra psykologi, pædagogik og hjerneforskning.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Læs her uddrag fra forordet til Robusthed:
"Arbejdet med robusthed har sit udgangspunkt i det dybeste ønske, vi som forældre og fagprofessionelle har for vores børn og unge - at de må få et godt liv. Et godt liv er naturligvis mere end gode oplevelser. Det handler nok så meget om, at det må gå børnene godt, og at de kommer helskindet igennem tilværelsen. Robusthed handler om at kunne håndtere de udfordringer, som man møder i livet i stort og småt - fra svære opgaver, eller det at forstå og gøre sig forståelig i samværet med andre mennesker, til lidelse i form af sygdom og tab (Zautra, 2010). Ordet 'robusthed' har oprindelig rødder i den latinske betegnelse robus, som betyder egetræ. Det er således i denne sammenhæng en metafor for styrke og sejhed - evnen til at bøje sig og samtidig stå fast.
Robusthed handler ikke om, at man skal bide tænderne sammen og udholde eller finde sig i hvad som helst uden at blive påvirket eller reagere. At være robust er ikke det samme som at man ikke bliver ked af det, vred og bange - eller viser det. Robusthed handler om, at når vi møder det svære, så ved vi med os selv, at vi kan håndtere det.
Robusthed handler også om at kunne se på sig selv og sin verden udefra og bedømme, hvad der er rigtigt og forkert, og for eksempel kunne sige fra, hvis man oplever eller udsættes for åbenlyse urimeligheder. Robusthed har betydning i al almindelighed for alle mennesker, men det har særlig betydning, hvis man er alvorligt udfordret, for eksempel på grund af handicap, sygdom, fattigdom eller marginalisering. Hvis man har meget alvorlige udfordringer, har mental robusthed betydning for alligevel at kunne opretholde god livskvalitet."
- Fra bogen s. 7

4 korte til overlæge Poul Lundgaard Bak, som har redigeret månedens bog Robusthed:
  1. Hvad er robusthed – kort fortalt?
  2. Robusthed handler om at kunne håndtere de udfordringer, man møder - især når livet er svært. At kunne passe på sig selv og hinanden.
  3. Hvorfor skal børn blive gode til at udvikle robusthed?
  4. Det største ønske vi har for vores børn er, at de må få et godt liv. Det handler meget om at det må gå godt - at de kommer helskindet igennem det og kan klare de udfordringer, som de kommer til at møde.
  5. Hvis man selv som voksen ikke føler sig så robust – kan man så stadig hjælpe børnene til at udvikle robusthed?
  6. Ja, helt sikkert - Hvis man ikke føler sig robust, så skal man passe på sig selv - ikke udsætte sig for noget, som man ikke kan klare - så man har overskud til det eneste, som børn har brug for: kærlighed, nærvær, omsorg og støtte og hjælp til at lære om livet og verden og løse problemer og udfordringer.
  7. Hvordan kommer man i gang med at have fokus på robusthed?
  8. Ved at give sig selv og hinanden passende udfordringer - på alle livsområder, så man oplever, at man kan klare noget, at man kan lave små successer for sig selv og hinanden.