BESTSELLER

Stå fast - Et opgør med tidens udviklingstvang

af Svend Brinkmann

4/6 (5 i alt)

Klubpris 17995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Fyr din coach og læs en roman

Positivitetsfascismen er over os. Din chef kan ikke holde op med at grine og din coach smiler så sødt, at det hviner. Tidens imperativ er omstillingsparathed, vækst og udvikling til døden. Resultatet et gargantuansk egetansvar, udbrændthed og karakterkollaps. Hvad kan du gøre? Jo, lær af de gamle stoikere, brok dig, fyr din coach og læs minimum én roman om måneden. Årets sjoveste og mest bidende samfundsanalyse

Måske er du blevet rost for dine gamle kondisko af et menneske, der har været på kursus i anerkendende ledelse.

Måske er du brændt inde med kritik af din arbejdsmængde, fordi MUSamtalen pinedød skulle fokusere på dine kreative styrker. Måske ser du egentlig ikke et læringspotentiale i din kræftsygdom.

I vores moderne samfund udbyttes vi ikke længere af herremanden. Til gengæld er vi begyndt at udbytte os selv. På uhyggelig sømløs vis falder tidens dogmer om positiv psykologi, livslang læring og omstillingsparathed sammen med erhvervslivets behov og det kapitalistiske samfunds krav om vækst.

Vi forveksler friheden til at præstere med friheden til at leve vores liv - og bærer vores egen arbejdslejr rundt med os. Men hvad kan vi dog stille op?

Vi kan yde modstand, kan vi. Det er på med NEJ-hatten. Snertende skarp og rivmorsom, krydret med lige dele akademisk vid og bid og æltet med indsigter fra de gamle stoikere. Svend Brinkmann har skrevet en afviklingsbog med 7 trin til at stoppe udviklingstvangen.

Stop bl.a. fluks med at mærke så meget efter i dig selv (der er alligevel ikke noget derinde), lær at brokke dig, dvæl ved fortiden og læs en stak romaner i stedet for selvhjælpsbøgerne. De giver dig nemlig mulighed for at greje, hvordan man faktisk lever i en verden. Og i en verden, hvor det er blevet pinligt at stå stille og en synd at gro fast – hvor vi har fået fødder i stedet for rødder, så vi kan halse efter den næste markør på udviklingsparathed – der er det første skridt at standse op. Holdt!

For før vi atter kan lære at slå rod, må vi lære at stå fast. Velgørende læsning.

"Friheden til at brokke sig kommer fra en evne til at se virkeligheden i øjnene og acceptere den, som den er.
Det giver en form for menneskelig værdighed, som står i modsætning til den altid positive person, der næsten manisk insisterer på, at der ikke findes dårligt vejr (men kun forkert påklædning).
Jo, der findes dårligt vejr, fætter Højben, og når det er dårligt, er det befriende at kunne brokke sig over det, mens man sidder inde og drikker varm te!"

- Fra bogen


Omslag: Neel Dich Abrahamsen

Bestillingsnr: 289587
Antal sider: 158
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Genial bog om at afvikle udviklingen [...] Brinkmanns bog er til folket – det vil sige os alle sammen."

- Politiken

"Et satirisk, men også dybsindigt alternativ til tidens selvudviklingstvang"

- Berlingske

"Bogen er underholdende og velskrevet. Forfatteren argumenterer grundigt for sine synspunkter, og så er det ærlig talt befriende med en erhvervsbog, der går imod strømmen."

- Jyllands-Posten

Medlemmernes anmeldelser

Maiken Sanderhoff, Hobro

9. februar 2016

Spændende læsning

Meget spændende læsning om nutidens udviklingstendenser. Meget flot og eftertænksomt skrevet. Kan bestemt anbefales.


Merete Bruun, Randers Nø

1. oktober 2015

Kærkomment nyt perspektiv

Det har været skønt at få nye briller at se samfundet med efter at have læst "Stå Fast". Jeg håber inderligt den vil kunne sætte ringe i vandet, så der langsomt vil ske et skred

med vores samfund som det er nu, for jeg føler vi er på vej den gale vej. Jeg var yderst underholdt af bogen, og glæder mig til at læse den endnu engang. Teknisk er det dog ikke en let læselig bog. Det lader sig ikke fornægte, at Sven er professor, for han elsker halsbrækkende lange sætninger og fremmedord.


Maria Sofie Stefansen, Horsens

14. august 2015

Stop op

Den har en anderledes tilgang til tingene og det tror jeg er godt og sundt. Det får en til at tænke anerledes på tingene og se det fra en anden vinkel. For os på en humoristisk

måde til at stoppe op og ikke bare følge med strømmen.


Janne Louise Andersen, Aarup

7. juli 2015

Ferielæsning

Jeg plejer ikke selv at læse selvhjælpsbøger og købte også denne bog som gave til kæresten. Da jeg alligevel endte med at læse bogen hænger sammen med, den var med på ferie og jeg

var færdig med den roman, jeg selv havde medbragt. Stå fast - Et opgør med tidens udviklingstvang er meget let at gå til og interessant læsning. Man bliver hurtigt fanget af beskrivelserne og analysen af vores samtid, hvilket både giver stof til eftertanke og smil på læben. Kan man andet end nikke genkendende til MUS samtalernes evindelige "hvordan kan du dygtiggøre dig yderligere?". Bogen er meget let at læse og kan anbefales til evt. ferielæsning. Den er ikke særlig dybdegående men dette kan være en fordel her i sommervarmen. Ønsker man at fordybe sig har Svend Brinkmann diverse henvisninger i noterne.


Karen Nielsen, Solrød Strand

14. maj 2015

Opsigtsvækkende

Kun læst intro og 1 kap. Ret intellektuel bog. Fik den i gave...havde nok ikke købt den selv!


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Svend Brinkmann

Brinkmann, Svend

Svend Brinkmann (født 1975) er professor i psykologi på Aalborg Universitet og Professor II på Universitetet i Bergen

Hans forskning foregår i grænselandet mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse.

Svend Brinkmann modtog i 2015 Danmarks Radios Rosenkjærpris for sin store evne til at formidle vanskelige emner.

Af samme forfatter

Vis hele listen