Fortælleværksted

af Lene Brok og Jane Hyldgaard

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Eventyrligt dukkeværksted

Har du lyst til at lave fortælleværksted med eventyr og dukker? Fortælledukken er et redskab til sproglig udvikling, og her får du en kyndig vejledning i et forløb, hvor dukker og eventyr spiller en central rolle

Et godt sprog har stor betydning for børns udvikling og læring. Særligt eventyret med dets legende og magiske sprog kan fange børnenes fulde opmærksomhed og tage dem med langt ind i sprogets verden.

Fortælleværksted er en metode til sprogarbejdet i dagtilbud og indskoling, der tager afsæt i netop fortællingen, eventyret og legen med sproget. Gennem mundtlig fortælling, en dukkefilm og et værksted, hvor børnene laver deres egne dukker, udvikler børnene deres sprog ved at lytte, se, røre og bevæge sig. Fortælleværksted rummer et sprogmateriale, der gør det muligt for pædagoger at skabe stunder med børnene, hvor fællesskab, leg og glæde spiller sammen med sprogarbejdet.

I bogens første del kan du læse om de teorier og refleksioner, der ligger til grund for det praktiske sprogarbejde. Her kan du også læse om, hvorfor bogens forfattere har valgt at arbejde med folkeeventyret Dukken i græsset. Herefter beskrives selve det sprogpædagogiske arbejde. Bogen som helhed tager udgangspunkt i barnets ret til at udvikle sig ud fra egne forudsætninger og udviklingsbehov, og ambitionen er, at små børn får mulighed for at tilegne sig et sprog for livet.

Bestillingsnr: 303693
Antal sider: 160
Fakta: Hæftet, illustreret, 1. udg. 2017

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Lene Brok og Jane Hyldgaard

Lene Brok er cand.psych., historiefortæller og fortællekonsulent i en række kommuner med fokus på at styrke børns identitet og sproglige udvikling.

Jane Hyldgaard er pædagog, dukkespiller og dukkemager, skriver manuskripter og laver dukkeforestillinger samt holder workshops om dukker som pædagogisk redskab.

Ekstra materiale

Om materialet:
Denne bog rummer et sprogmateriale, der gør det muligt for pædagoger at skabe stunder med børnene, hvor fællesskab, leg og glæde spiller sammen med sprogarbejdet. I bogens første del (kapitel 1-11) kan du læse om de teorier og refleksioner, der ligger til grund for det praktiske sprogarbejde. Og om, hvorfor vi har valgt at arbejde med folkeeventyret Dukken i græsset. Selve det sprogpædagogiske arbejde beskrives i kapitel 12: Fortælleværksted.

Læs her, hvad Lene Brok og Jane Hyldgaard bl.a. skriver i forordet til Fortælleværksted - Kreativt sprogarbejde med børn:
"Sproget har stor betydning for barnets læring i skolen og senere i uddannelsessystemet. Men dets betydning rækker langt videre. Sproget præger barnets personlighed, dets selvfølelse og identitet. Det er vigtigt, at man stimulerer barnet sprogligt i en tidlig alder, for eksempel ved at man introducerer det for alfabetets bogstaver, og at det opbygger et stort ordforråd. Men sproget vil altid være større end dets enkeltdele, og ambitionen bør være, at små børn får mulighed for at tilegne sig et sprog for livet. Samfundet, forældrene og daginstitutionen har mange forventninger og krav til, hvad det lille barn skal lære, inden det begynder i skolen. Det gælder også på det sproglige område. I denne bog tager vi udgangspunkt i barnets ret til at udvikle sig ud fra egne forudsætninger og udviklingsbehov. Når man skal arbejde effektivt med sprog, må man medtænke hele barnets udvikling. Det er vigtigt at anerkende barnets følelser og indrette pædagogikken således, at barnet kan tilegne sig sproget på en legende, lystfyldt og meningsfuld måde. Børn har brug for voksenkontakt og nærvær for at kunne udnytte deres læringspotentiale. Det stiller krav til forældre og pædagoger om at være nærværende sproglige forbilleder. Børnene skal kunne indgå i sproglige samspil med voksne, kompetente sprogbrugere både i hverdagssituationer og i forløb i mindre grupper. Vi har i en årrække samarbejdet med børn og pædagoger i daginstitutioner rundt om i landet. Her har vi erfaret vigtigheden af at skabe mening, kontinuitet og grundighed i det sprogpædagogiske arbejde. Det er på baggrund af disse erfaringer, vi har udarbejdet dette sprogmateriale."
- Fra bogen side 5