NYHED

Lev mere tænk mindre

af Pia Callesen

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Slip bekymringer - med metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over. Den har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker

Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på, er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for dårlig bagage. Men psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det.

Hvis vi bruger mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression.

Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan øge kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage.

Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depression ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen, men også helt undgår at udvikle den.

Omslag: Maria Bramsen

Bestillingsnr: 303453
Antal sider: 166
Fakta: Hæftet

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Pia Callesen

Pia Callesen er en af landets højest uddannede metakognitive psykologer.

Hun har over 15 års erfaring i kognitiv terapi og er specialist i metoden.