Carl - Tre elefant-kloge historier

af Jessen og Bartholin

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Den danske børne-elefant

Det er en glæde at præsentere denne store bog om den lille elefant Carl. Carl er en elefant man bliver klog af at være sammen med. Han er uden sammenligning det bedste dansk børnelitteratur kan byde på indenfor klassiske billedbøger lige nu

Denne store og vanvittigt smukt illustrerede billedbog indeholder hele tre historier om elefanten Carl, hvis liv i påfaldende grad minder om de 2-6-åriges børneliv.

Hvis der fandtes elefantbørnehaver, ville Carl helt sikkert gå i børnehave.

I de tre historier besøger Carl først sin farmor, så får han sin veninde Fanny på besøg og til sidst leger han med sin lillebror Max. Tre enkle historier, der i sig rummer et helt børneliv med alle de opgaver, udfordringer og oplevelser, der er i dét.

Tekst og tegninger arbejder sammen i en intrikat mekanik, der trækker dig direkte ind i barnets verden og den bestemte stemning hvert opslag i bogen har. Både barn og voksen genkender sig selv, og man frydes over, at der kan være så meget på spil i så enkle historier.

Hos Ida Jessen og Hanne Bartholin er der tænkt over hver en betoning, hver en scene og hvert et element i historien – hvilket også er grunden til, at både børn og voksne får noget ud af historierne også ved sjette, syvende og ottende gennemlæsning.

Download og print tre læseark her

Bestillingsnr: 276717
Antal sider: 108
Fakta: Indbundet, farveillustreret
Aldersgruppe: 2 - 6 år

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"Ordene er få og målrettede. De er henvendt til elefanter i alle former og størrelser. Tegningerne er åndeløst smukke. [...]

Hanne Bartholin er elefanternes ven. I hendes version er de graciøse, nærmest vægtløse og ret fladtrykte. Med yndefulde søjleben og udtryksfulde snabler. Voldsomhed veksler med meditativ ro. Farverne stemmer sindet til kluklatter."

- Steffen larsen, Politiken

"En elefant kom marcherende... Og ramte lige ind i hjertet!"

- Sandra Thorup Mose, Bogmagasinet

"Teksten og illustrationerne har sammen skabt en charmerende og uimodståelig billedbog, der på kornet rammer en oplevelse mange børn med søskende har ind imellem."

- Else Lerche, Lektør

"Det fantastiske ved Jessen og Bartholins bøger om Carl er, at de på sin fine vis indfanger essensen af at være barn [...]

Ida Jessens tekst og Hanne Bartholins utroligt stemningsfulde tegninger går op i en højere enhed. Man kan bare håbe, at duoen fortsætter serien ved også fremover at udgive en Carl-bog om året."

- Trine Wøldiche, KultuNaut

"Vi elsker Carl! ... Elefanten Carl afspejler på fornemste vis, hvad der rører sig i et barn i børnehavealderen, når det gælder store følelser. [...]

Og de helt små børn jubler over de superfine tegninger ... Gid der snart må komme en fortælling mere om Carl!"

- Hanne D. Frette, Fyens Stiftstidende

"Carl er et overmåde charmerende bekendtskab - bare kom med den næste i rækken! - Brug dem som dåbsgaver - eller bare fordi man skal huske at give et barn bøger en gang imellem. [...]

Gode bøger. Som Ida Jessen og Hanne Bartholin laver dem."

- Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Bartholin Jessen

Hanne Bartholin (f. 1962) er uddannet tegner og grafiker, og er gæstelærer på Designskolen i Kolding og København.

Ida Jessen (f.1964) er en af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere.
Hun har har høstet både anmelderros og adskillige priser.