SPOTPRIS

Hvad børn ikke ved ... har de ondt af

af Karen Glistrup

Spotpris 9995 kr.

Læg i kurv

Om bogen

Tal om det svære

Hvad børn ikke ved… har de ondt af er en bog for dig, der søger en praktisk og inspirerende tilgang til at skabe gode samtaler med børn og familier om de svære emner, som f.eks. når forældre er ramt af psykiske lidelser

Børn har brug for af få empatisk og klar besked om det, der foregår i den virkelighed, de lever i.

Vi beskytter ikke børnene ved at undgå at tale om det, der er svært. Hvad børn ikke ved ... har de ondt af er en ny og gennemskrevet 3. udgave af bogen, der har vundet indpas hos mange, netop fordi den er så anvendelig i alle de tilfælde, hvor børns trivsel er præget af problemer i deres nære verden, som fx når en af forældrene er ramt af en psykisk lidelse.

Mange børn er ensomme med oplevelsen af forældrenes lidelser. I familien medfører en psykisk lidelse ofte, for den som er ramt, at det kan være vanskeligt at være i kontakt – også med sine børn. Når der er ubalance og uklar kommunikation i en familie, vil børn instinktivt forsøge at beskytte sig og finde mening i det, deres sanseapparat opfanger.

Børn kan komme til at føle, at det er dem selv, der er noget galt med, og de vil forsøge at være i det svære på den måde, som de nu kan finde ud af. De kan udvikle overlevelsesstrategier, som kan være svære for omgivelserne at tolke. Nogle gange kan det få os til at tænke:
"Her er et barn, som har det rigtig godt!" Og andre gange: "Der er noget rivende galt med det barn!"

Hvad børn ikke ved ... har de ondt af beskriver problemfeltet og vejleder og inspirerer til de gode samtaler, som letter og skaber en ny og tillidsfuld kontakt mellem børn og forældre.

Bogen er krydret med en lang række levende eksempler fra forfatterens utallige familiesamtaler med sindslidende forældre og deres børn. Du kan bruge bogen som guide i alle de tilfælde, hvor du kan se, at et barn har brug for, at tavsheden bliver brudt, og for at der bliver talt om tingene med nærhed, indlevelse, respekt og omsorg.

Illustrationer: Pia Olsen

Forord af Kari Killén

Bestillingsnr: 288225
Antal sider: 244
Fakta: Hæftet, 3. udg. 2014

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Læs her, hvad Kari Killén skriver i bogens forord:

I en tid, hvor det handler om 'forkortelsesmodeller'/bogstavmodeller og manualer, opskrifter på, hvordan man skal tale med børn om deres vanskelige livssituation, er det godt at læse en bog, der handler om nærhed, indlevelse, respekt og omsorg – og den kvalitet, som nærmest har været bandlyst fra faglitteraturen, nemlig kærlighed.
Forkortelsesmodellernes og manualernes popularitet skyldes selvfølgelig, at de er enklest at anvende, men de har store begrænsninger.
Karen Glistrup præsenterer os for et arbejde, som er følelsesmæssigt og holdningsmæssigt langt mere krævende, og som forudsætter en kontinuerlig udviklingsproces hos udøveren.
Bogen er en gave til de, der ønsker at forstå børn, og som ønsker at lade denne forståelse danne grundlag for deres relation med både børn og forældre. Utallige eksempler viser os noget, jeg også selv har erfaret: at hvis vi lader børn finde ud af os, vil de også blive i stand til at bruge os.
Det grundlæggende princip i professionelt socialt arbejde, 'at være, hvor klienten er', demonstreres i alle eksemplerne, i samtaler med både børn, forældre og familier. Dette princip har længe været fraværende. Lad os håbe, at det er på vej tilbage, ikke bare i det sociale arbejde, men i alle faggrupper, hvor relationen til klienterne er af grundlæggende betydning.
Det vil Karen Glistrups arbejde bidrage til.
Bogen vil kunne bidrage til, at vi alle kan blive bedre hjælpere.

- Fra bogen side 10-11