BESTSELLER

Inklusion, leg og empati - Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper

af Susan Hart (red.)

Klubpris 24995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Relationer er afgørende

Inklusion, leg og empati er en bog, der hjælper dig til at etablere følelsesmæssigt modnende gruppefællesskaber med børnene, og på den måde støtte en udviklingsproces gennem strukturerede, trygge, forudsigelige rammer, hvor børn kan udvikle samhørighedskapacitet med hinanden

Inklusion, leg og empati er skrevet til dig, der arbejder med børn, og som gerne vil dygtiggøre dig i arbejdet med børnegrupper på en måde, der gør en forskel og udnytter vores viden om, at man med en passende autoritet, imødekommenhed og kreativitet kan skabe den tryghed, der skal til for at give børn mod og håb til at gennemgå en forandringsproces.

Børnenes følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale kompetencer udvikles gennem relationer med andre, og fællesskabet er rammen omkring denne udvikling. Leg har en overordentlig stor betydning for denne udvikling, og det er gennem leg, at mennesker i sidste ende udvikler evnen til at indgå i kreative og innovative arbejdsfællesskaber.

Bogens forfattere er alle fagpersoner, som har støttet børns udviklingsproces gennem kreative tilgange, så børnene har fået mulighed for at udvikle sig til personer, der kan indgå i konstruktive fællesskaber med en høj mentaliseringskapacitet - noget, som i sidste ende er forudsætningen for, at børn med tiden er i stand til at kunne give en tryg tilknytningsrelation videre til næste generation, nemlig til deres egne børn.

Forord af Phyllis Booth
Illustreret af Louise Perlmutter

Bestillingsnr: 293514
Antal sider: 347
Fakta: Hæftet, illustreret, 2. udg. 2015

Relaterede produkter

Vis hele listen

Pressen skriver

"En række forskellige fagpersoner bidrager til denne bog om børns udvikling af følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale kompetencer gennem relationer og fællesskab. [...]

Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, psykologer og andre, der arbejder med børn i børnehaver, børnehaveklasser og skoler, som gerne vil etablere følelsesmæssigt modnende gruppefællesskaber for de 4-12-årige børn."

- LFS Nyt

"En fagligt velfunderet bog præget af mange forfatteres store engagement."

- Lektørudtalelse

"Som praktikere i feltet hilser vi denne antologi velkommen, fordi den giver en pamflet af kvalificerede metoder til at navigere i inklusionens kompleksitet."

- Psykolog Nyt

- www.jagoo.dk

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Susan Hart

Hart, Susan

Susan Hart er psykolog, specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi

Med baggrund i familiebehandling og børnepsykiatri arbejder hun som selvstændig psykolog.

I sin omfattende kursus- og foredragsvirksomhed formidler og udvikler hun den neuroaffektive tænkning med afsæt i den nyere hjerneforskning.

Af samme forfatter

Vis hele listen

Ekstra materiale

Læs her, hvad Susan Hart bl.a. skriver i indledningen til Inklusion, leg og empati

Denne bogs forfattere koncentrerer sig om at etablere følelsesmæssigt modnende gruppefællesskaber med 4-12-årige børn, og herigennem støtte en udviklingsproces gennem strukturerede trygge forudsigelige rammer, hvor børn kan udvikle samhørighedskapacitet med hinanden.
For at samle nogle af de kreative kræfter, der findes på området, har jeg kontaktet pædagoger, lærere, psykologer og musik-, ergo- og psykoterapeuter, som jeg er blevet inspireret af gennem de sidste mange år, og som jeg synes, har gjort en særlig indsats, da de i praksis har formået at skabe hensigtsmæssige samspil med børn igennem gruppeprocesser. Alle disse fagpersoner fra mange steder i verden har støttet en udviklingsproces gennem kreative tilgange, så de børn, der har været i deres hænder, har fået mulighed for at udvikle sig til at kunne indgå i tætte relationer med andre, udvikle selvreguleringsprocesser og dermed udvikle en personlighed med en høj mentaliseringskapacitet. Dette er i sidste ende forudsætningen for, at børn med tiden er i stand til at kunne give en tryg tilknytningsrelation videre til næste generation, nemlig til deres egne børn.
Det er en stor glæde for mig at præsentere denne bog, så lærere, pædagoger og andre, der arbejder med børn både i børnehaver, børnehaveklasser og skoler, kan blive inspireret af andre dygtige kolleger. Det er vigtigt, at vi på sigt dygtiggør os i arbejdet med børnegrupper på en måde, der skaber en forskel og udnytter vores viden om, at man med en passende autoritet, imødekommenhed og kreativitet kan skabe den tryghed, der skal til for at give børn mod og håb til at gennemgå en forandringsproces, så de kan udvikle deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale.

- Fra bogen s. 20