BESTSELLER

Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø

af Dina Dot Dalsgaard Andersen

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Du er en vigtig voksen

Når du arbejder med børn i dagtilbud, er du leder for en gruppe af børn – men hvordan leder man, så børnene styrkes både socialt som gruppe og ikke mindst læringsmæssigt?

Børnene i dagtilbuddet tænker nok ikke over, at du er deres daglige leder, men i praksis er det jo netop, hvad du er: Du har både en lederrolle og et lederansvar.

Og som leder for børn er der især to ting, det er vigtigt at have øje for: Børnenes trivsel i gruppen, og børnenes mulighed for læring.

Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø er en bog, der sætter fokus på de to områder hver for sig – ledelse af grupper, og ledelse af læring. Det vil sige, at du gennem bogen bliver guidet dels til, hvordan du bedst muligt styrker børnenes muligheder for inklusion, og dels til, hvordan du styrker børnenes læring.

Bogen oversætter de forskningsmæssige perspektiver til dagtilbudsmiljøet og viser konkrete og praksisnære strategier og værktøjer, som du kan anvende i din hverdagspraksis.

LÆS OM:
  • Gruppeledelse: hvordan pædagoger kan arbejde målrettet med at styrke børns muligheder for trivsel og deltagelse i børnegruppen.
  • Læringsledelse: om læring og didaktik og de forskellige strategier og metoder, som kan kvalificere pædagogens arbejde med at styrke børnenes læringsudbytte af både formelle og uformelle læreprocesser.


Omslag: Lisbeth Damgaard

Bestillingsnr: 292102
Antal sider: 144
Fakta: Hæftet, 1. udg. 2015

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

Dina Dot Dalsgaard Andersen er forfatter til månedens bog, Pædagogen som leder af børnegrupper og læringsmiljø.
Her besvarer hun 3 spørgsmål om bogen:

1. Hvorfor skal pædagoger kunne lede en børnegruppe?
Pædagoger skal kunne lede børnegrupper, fordi inklusion er så vigtigt et pædagogisk målperspektiv i dag. Inklusionsarbejde handler om at udvikle fællesskaber, hvor alle medlemmer oplever at kunne deltage i, bidrage til og profitere af fællesskabet. Børns muligheder for - og oplevelser af - inklusion i dagtilbuddet afhænger af pædagogers kompetence til at udvikle og lede det relationelle miljø og børnenes indbyrdes samspil på en måde, så enkeltbørns muligheder for at deltage, bidrage og profitere styrkes. Pædagoger udøver deres lederskab gennem deres kommunikation og samspil med børnene, men også gennem den måde, hvorpå de ’strukturerer’ børnene i forhold til hinanden, for at sikre, at alle børn kan indgå i udviklings- og læringsfremmende samspil.

2. Bogen skelner mellem læringsledelse og gruppeledelse – hvad er forskellen?
Gruppeledelse handler overordnet set om at styrke børns muligheder for trivsel og deltagelse i samspilsmiljøet. Læringsledelse handler om at skabe muligheder for, at børn kan tilegne sig relevante færdigheder, kundskaber og sociale kompetencer i forbindelse med formelle og uformelle læreprocesser.
Jeg synes, at spørgsmålet er meget relevant, for i praksis er de to fokusområder dybt forbundne, og det vil sjældent give mening for pædagogen af skelne mellem læringsledelse og gruppeledelse, når hun står midt i en planlagt eller mere spontant opstået læreproces sammen med en børnegruppe. Jeg har valgt at præsentere og diskutere de to fokusområder hver for sig – ledelse af grupper og ledelse af læring – for bedre at kunne tydeliggøre de teoretiske og forskningsmæssige perspektiver og de pædagogiske og didaktiske strategier, der knytter sig til fokusområderne hver især. I praksis foregår de samtidig, og de forudsætter også hinanden! Både formelle og uformelle læreprocesser finder sted inden for rammen af sociale samspilsprocesser, hvor børnenes læringsudbytte afhænger af kvaliteten af samspillet og af deres muligheder for at deltage og bidrage.

3. Hvad kan bogen hjælpe mig med i mit daglige arbejde som pædagog?
J eg håber, at du som pædagog bliver inspireret til at afprøve nye strategier og værktøjer til analyse og udvikling af dagtilbuddets samspils- og læringsmiljø. Jeg håber, at du oplever, at bogen hjælper dig til at lykkes endnu bedre i dit daglige arbejde som gruppe- og læringsleder. Jeg håber, at den hjælper dig til at skabe endnu bedre muligheder for, at alle børn oplever sig inkluderede i – og har et læringsmæssigt udbytte af – de samspils- og læreprocesser, som du er ansvarlig for at understøtte eller lede. Bogen er fyldt med eksempler, som tydeliggør mulighederne ved de forskellige indsatsområder og strategier, og den introducerer mange konkrete redskaber, som du umiddelbart kan afprøve og tage i anvendelse.