NYHED

Min mor var besat

af Peter Øvig

3/6 (3 i alt)

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

"Min mor kalder på mig inde fra mørket"

Peter Øvig ville egentlig skrive en bog om sin deprimerede mor. Men så kom den til at handle mindst ligeså meget om ham selv og om det rædselsvækkende mørke, der rullede ind over ham, mens han skrev på den. Min mor var besat er en nuanceret og dybtvirkende fortælling om at skifte syn på psykisk sygdom, på sin mor og sig selv. En gysende præcis skildring af depressionens dæmon oplevet både udefra og indefra

Allerede samme dag, som Peter Øvigs mor døde, besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende og om at vokse op med en psykisk syg forælder. Bogens titel stod straks lysende klar: Min mor var besat. Det var nemlig sådan, han som barn oplevede hendes lidelse: som en dæmon, der pludselig kiggede ud på ham gennem moderens øjne og uden varsel fyldte huset med et monstrøst mørke. Som voksen oplevede han også sin syge mor som manipulerende, selvmedlidende og evigt bebrejdende.

I månederne efter hendes død gik Øvig i gang med det dokumentariske arbejde som så mange gange før. Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, talte med hendes læger og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at beskrive moderens liv og undersøge årsagerne til hendes mange depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af den generation af kvinder, der ofte gemte på traumatiske hemmeligheder inde bag parcelhusenes pæne facader, og som rask væk fik udskrevet valium, når de viste tegn på ’dårlige nerver’.

Men under arbejdet med bogen begyndte noget at skride i Peter Øvigs eget sind. Gennemlæsningen af moderens journaler og beskrivelserne af hendes symptomer vakte en nærmest kropslig genkendelse i ham selv, og alt det, han så nøgternt forsøgte at beskrive kunne ikke længere holdes ud i strakt arm. En snigende angst for, at hans mors depressive dæmon ville besætte ham, formede sig i hans tanker. En uhyggelig oplevelse af, at hun kaldte på ham inde fra mørket.

Langsomt men sikkert rullede en altopslugende depression ind over Peter Øvig og fordrejede hele hans virkelighedsopfattelse. Forpint og stærkt paranoid måtte han til sidst lade sig indlægge på en lukket psykiatrisk afdeling. Da han blev udskrevet, havde han ændret syn på både sin mor, sig selv og på den bog, som han nu genoptog arbejdet med.

Min mor var besat er en stærkt personlig beretning om oplevelsen og opfattelsen af psykisk sygdom og om, hvad der sker – med en selv og med de nærmeste – når den fælles virkelighed begynder at smuldre. Samtidig fortæller bogen også et stykke danmarkshistorie om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev fanget mellem husmorliv og kvindefrigørelse, og om de børn der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer stadig var vigtigere end børnenes trivsel.

Peter Øvig fortæller om arbejdet med den sværeste bog i sit liv og sine tanker om at udgive den HER

Læs interview med Peter Øvig her
Læs uddrag fra bogen her


Omslag: Christian Ramsø Wap

Bestillingsnr: 400324
Antal sider: 320
Fakta: Indbundet, illustreret

Pressen skriver

"… et indblik i depressionens væsen og et slående portræt af den generation, der blev voksne i parcelhusets storhedstid."

- Politiken

"… et stærkt selvopgør og et stærkt portræt af fortidens forlorne forstadsliv."

- Berlingske

"… både voldsom læsning og voldsomt vedkommende."

- Kristeligt Dagblad

"Det er en dybt personlig og modig beretning med almen relevans."

– Nordjyske Stiftstidende

"Bogen er fyldt med indsigt og selvindsigt og er en betimelig og nødvendig konstatering af det helt indlysende: Der er noget, vi skal tale om. Alle sammen."

- Information

Medlemmernes anmeldelser

Heidi Bækgaard Hansen, Slagelse

18. juli 2019


Kristina Bisgaard Roulund, Fredericia

9. juni 2019

Tankevækkende

Interessant bog, der kan være med til at åbne øjnene for en side af livet der ellers har været tabubelagt.

Klart anbefalelsesværdig.


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Om Peter Øvig

Peter Øvig, født 1961, er forfatter til en række dokumentariske bøger, heriblandt Efter Drabet, Birkedal, Hippe, BZ og Blekingegadebanden.

Han har modtaget bl.a. Rosenkjærprisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Faglitterære Pris og Cavling-prisen.