BESTSELLER

Musetrin og troldetramp - Massageremser for børn

af Salling og Gellert

Klubpris 19995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Massage styrker relationerne

Hvordan får vi på en god og alsidig måde skabt ro i kroppen og sindet hos en livlig børnegruppe? Massageøvelser med remser kan hjælpe med til at få alle ned i gear!

Denne praktiske og meget anvendelige billedbog kombinerer det taktile og det sproglige. Bogen giver dig 20 forskellige massageøvelser for børn, og hver øvelse er præsenteret som en historie fortalt med rim og remser.

Historierne inspirerer til berøringen og giver den mening, og bevægelserne hjælper samtidig til at huske remserne. Det gode ved remserne er også, at de er med til at gøre kropskontakten helt legal, fordi de flytter fokus og gør den fysiske kontakt lettere for de børn, der ellers ville finde massagen for intim eller grænseoverskridende.

Både små og store børn kan have glæde af bogen: De små kan blive masseret af de voksne, og større børn kan prøve at massere hinanden. Bogen indledes med et afsnit om massage for børn og en introduktion til brug af bogen, og den afsluttes med forslag til forskellige massageforløb.

Brug bogen til samling, og til alle andre tidspunkter, hvor der er behov for en rolig stund.

Bestillingsnr: 300723
Antal sider: 32
Fakta: Indbundet, 1. udg. 2016, 25,5 x 25 cm

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Der er ingen anmeldelser af dette produkt

Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

Læs her uddrag fra indledningen til Musetrin og troldetramp:

Hvorfor massage til børn?

Massage er kendt for at skabe afslapning og velvære. Ved selv simpel berøring udskilles hormoner, der beroliger kroppen og øger den sociale tilknytning, samtidig med at kroppens stresshormoner hæmmes. Massage er god til at skabe og styrke relationer blandt børn, som ser og mærker hinanden på nye måder.

Ud over at påvirke vigtige sansehormoner får børnene igennem massagen en god og positiv fællesskabsoplevelse og øver sig i at udtrykke behov og udvise hensyn. Desuden træner de egen kropsbevidsthed, når de spørger, svarer og mærker efter ved spørgsmål som ”Er det for hårdt?”, ”Er det rart?” osv., ligesom de øver sig i at sige til og fra over noget, der føles dejligt eller ubehageligt.

Ryggen er en følsom kropsflade, der ofte bærer rundt på spændinger, men som sjældent berøres. Samtidig er den let at massere, og det føles ikke helt så ”tæt på” som berøringer på forsiden. Derfor er det især ryg og bagside, der nævnes i forbindelse med bogens massageaktiviteter, men man kan sagtens vælge mave, ben, arme, skuldre osv. i stedet. Lad børnene selv bestemme.

- Fra bogen side 1