Trivsel i det moderne børneliv - Stress og mestring

af Jensen Bagger og Hübertz

6/6 (1 i alt)

Klubpris 22995 kr.

Læg i kurv

 
Bliv medlem
og køb bogen til klubpris
Bliv medlem

Om bogen

Fang barnets signaler

Hvad gør du, når du oplever, at et barn udsender små eller store signaler på mistrivsel? Og vil du gerne blive bedre til at lære børnene at mestre svære følelser og gøre dem robuste?

Et stigende antal børn oplever at blive ramt af stress, og det har alvorlige konsekvenser for deres trivsel og livskvalitet.

Disse børn har brug for, at omgivelserne får øje på dem noget før - at de voksne omkring dem genkender og forstår symptomerne på mistrivsel.

Tempoet i børnefamiliernes liv accelererer, og flere og flere børn viser tegn på, at de har svært ved at klare dette tempo.

Som voksen har man mulighed for at forstå sin situation og gøre forskellige tiltag for at mestre modgangen. Men børnene står hjælpeløse og har slet ikke samme mulighed for at forstå, hvad der sker i deres krop. De har endnu ikke udviklet evnen til at handle sig ud af smerten.

Børn og unge er derfor ekstra sårbare over for stress, og de har brug for voksne, der evner at se, læse og forstå, hvornår børn og unge sender signaler om, at de er stressede.

Som fagperson og voksen kan du anvise og lære dem, hvordan de kan mestre de svære følelser og tilstande, og på den måde oparbejde den nødvendige robusthed, der skal til for at håndtere livets modstand.

Trivsel i det moderne børneliv er en bog, der giver dig indsigt i symptomerne på mistrivsel og stress hos børn, og redskaberne til at hjælpe børnene til bedre trivsel.

Omslag og grafisk form: Lindbjerg Grafik, lindbjerggrafik.dk

Bestillingsnr: 293241
Antal sider: 240
Fakta: Hæftet, 1. udg. 2015

Relaterede produkter

Vis hele listen

Medlemmernes anmeldelser

Trine Foged Møller, København V

6. oktober 2015

Kompetente forfattere deler ud af deres enorme og brugbare viden og erfaring!

Jeg har været lærer i 15 år, og har de sidste par år været vidne til et stigende antal børn med stresssymptomer. I mit virke som lærer møder jeg en del børn som af den ene eller

anden grund ikke rigtig trives, børn som virker uglade og demotiveret for det skolelivet har at tilbyde – nogen reagerer med vrede andre med at skærme sig eller lukke sig inde. Og så er der dem jeg aldrig har set eller opdaget!! Fælles for min oplevelse af mødet med børnene, er at jeg bliver ”usikker” i min forholdemåde og ageren overfor børnene! Kommer jeg ved min indsats til at modarbejde børnenes trivsel ubevidst? Hvilke tegn overser jeg bl.a. på grund af uvidenhed? Hvordan får jeg talt med børn og forældre om det nødvendige men svære? Efter at ha’ læst ”Trivsel i det moderne børneliv – stress og mestring” føler jeg mig bedre rustet!! De tre forfattere øser ud af deres tilsammen enorme erfaring med børn, som af den ene eller anden grund ikke trives. Bogen har især fokus på symptomer og tegn på stress, hvordan spotter vi symptomerne og hvilke handlemuligheder og strategier er der. Forfatterne kommer rundt om temaer som: trivsel og mestring, tilknytning, angst, sorg, forældresamarbejde, etc – alle temaer behandles med teori og praksisfortællinger, hvilket er med til at gøre indholdet meget autentisk og brugbart. I bogen er der blandt andet beskrevet tre børns livsforløb fra de bliver født til de bliver 18 år. Deres livsforløb beskrives udefra set med forældrenes og andre omsorg-personers (lærere og pædagoger) øjne. Jeg tænker, at mange kan genkende børn, man selv har haft noget at gøre med, gennem de fleste praksiseksemler i bogen, og for mig er de tre beskrevne livforløb blevet vigtige pejlemærker i mit arbejde med børn og forældre! Det er ikke en bog, der læner sig op ad én bestemt teori, men derimod mange forskellige teorier og tilgange. Dog er der nogle nøgleord og tankesæt, som går igen: god tid, nærvær i kontakten, lyt til barnet, der findes ingen ”quick-fix-løsninger”, stabilitet og kontinuitet gennem god voksenkontakt, samt kendskab til børns forudsætninger - strategier til løsning af problem er, så der mestres på et nyt niveau! Læs bogen og bliv bekræftet i, at de ting du går og gør er en god vej at gå eller læs bogen og sug til dig - lad dig ”forstyrre” og ændr din praksis!!!!


Vil du skrive din egen anmeldelse? Log ind her

Ekstra materiale

Læs her, hvad børnepsykolog Margrethe Brun Hansen skriver i forordet til Trivsel i det moderne børneliv:

Desværre er tempoet i familiens liv accelereret, og som børnepsykolog oplever jeg i stigende grad flere og flere børn, der viser tegn på, at de har svært ved at klare tempoet.
Stress, som man ellers normalt så som en tilstand, vi mest forbandt med voksenlivet, er nu også et problem, der i stigende grad rammer både børn og unge.
Det er her vigtigt at være opmærksom på, at selvom voksne oplever perioder, hvor de føler, at livet er svært, så mestrer de fleste at mærke smerten både fysisk og psykisk. De fornemmer, at noget er galt, oplever måske svimmelhed, angst, vrede og udbrændthed, og de fleste voksne vil reagere på måder, som kan reducere ubehaget, og derved evner de at håndtere situationen. Man går til terapeut og coach, ændrer arbejdsrutine eller går ned i arbejdstid.
Det kaldes i den psykologiske litteratur mestring. Psykologen Richard Lazarus har defineret mestring af stress som en proces, hvorigennem mennesket forsøger at håndtere den oplevede ubalance mellem de krav, som de vurderer, den stressede situation indebærer.
De fleste voksne evner dette. Men børnene og de unge – de står hjælpeløse og har slet ikke samme mulighed for at forstå, hvad der sker i deres krop. De har endnu ikke udviklet evnen til at handle sig ud af smerten. Børn og unge er derfor ekstra sårbare over for stress.
Derfor har børn og unge brug for voksne, der evner at se, læse og forstå, hvornår børn og unge sender signaler om, at de er stressede. De har brug for voksne, der anviser og lærer dem, hvordan de kan mestre de svære følelser og tilstande. En lærdom der vil kunne give børn og unge den nødvendige robusthed, der skal til for at håndtere livets modstand i deres opvækst nu, men så sandelig også senere i livet.

- Fra bogen side 6-7